Menu
68671373_2522096161189053_6761811792868933632_o _2522096154522387 68331909_2522096364522366_5204203991298211840_o _2522096361189033 68458444_2522093654522637_1037154294685499392_o _2522093651189304 68394903_2522092531189416_8996789714304368640_o _2522092524522750 67958172_2522085944523408_8759828912520822784_o _2522085937856742 69313974_2522095571189112_9206619306463330304_o _2522095567855779 69244683_2522093864522616_5941580795767422976_o _2522093857855950 68755670_2522096521189017_7757714627483402240_o _2522096517855684 67959133_2522089251189744_6902799969875394560_o _2522089244523078 68425932_2522091517856184_5676060084963115008_o _2522091514522851 68597453_2522091474522855_3499687494792773632_o _2522091467856189

Balleguiden

Vi har samlet lidt praktisk information til dig og dine forældre om din hverdag på Balle.

Her er måske svar på dine spørgsmål - men spørg endelig, hvis du er i tvivl.

Computer
Vi har trådløst netværk i tidsrummet kl. 07.00 - 23.00
Hovedformålet med computeren er at bruge den til skolearbejde, både på dit værelse og i undervisningen, hvor vi bl.a. bruger smartboards.
Vær opmærksom på, at skolens forsikring ikke dækker din private computer - så undersøg gerne, om din egen forsikring dækker.
Du skal selv kunne servicere computeren under opholdet. 

Cykelhjelm/refleksveste
Husk din cykelhjelm. Vi bruger altid cykelhjelm og refleksvest, når vi cykler sammen. 
Refleksvestene har vi på skolen, men cykelhjelmen skal du selv medbringe. 

Daglig information
Du får daglig information både til morgensamling, på VIGGO samt på vores informationsskærme.

Beskeder om lektier, skemaændringer, programmer for kommende arrangementer o.lign. bliver sendt på VIGGO.

Elektriske apparater
Der er elkedler på de fleste elevgange, så man kan lave the/kaffe eller lignende.
Det er ikke tilladt selv at medbringe køkkenapparater m.v.

Forældrearrangementer
To gange om året inviterer vi dig og dine forældre til en forældredag. Her har vi skolehjemsamtaler, hvor du og din kontaktlærer taler med dine forældre om din skolegang og om, hvordan du har det med at være efterskoleelev.

Til forældreweekenden får dine forældre ligeledes mulighed for at opleve, hvordan det er at gå på efterskole.

Dine forældre kan selvfølgelig altid kontakte skolen, hvis de har noget på hjerte.

Fri fra undervisning
Du får mest ud af dit efterskoleophold, hvis du sørger for at placere dine tandlægebesøg m.m. i de forlængede weekender eller ferier. Hvis du skal have fri fra undervisning eller obligatoriske arrangementer, skal dine forældre skrive eller ringe til kontoret. Kontaktlæreren kan ikke give fri.

Fødselsdag
Når du har fødselsdag skal det selvfølgelig fejres. Din værelseskammerat hejser flaget for dig i gården foran spisesalen og vi synger Balles egen fødselsdagssang til morgensamling. Hvis du har en livret, kan du i god tid tale med køkkenet om en fødselsdagsmenu.

Husk at aflevere dine ønsker til køkkenet i god tid, så vi kan fejre dig på behørig vis.

Gymnastikopvisninger
Skolen laver ca. 15 opvisninger i løbet af foråret. Opvisningsplanen opdateres løbende, og kan findes på hjemmesiden, når gymnastiksæsonen starter.

Hallerne
Der må ikke tages mad med ind i hallerne. Ingen sko og boldspil i hal 1 og ingen udendørs sko i hal 2. Der må ikke hoppes eller springes på trampolin, uden at der er en lærer til stede.

Indkøb
Du må gå i Brugsen i løbet af dagen, når du har fri. 
Dog ikke efter kl. 18.00.

Kontaktlærer og kontaktgruppe
Du er hele dit efterskoleår tilknyttet en kontaktlærer og en kontaktgruppe. 
I kontaktgruppen mødes vi ugentligt og til forskellige arrangementer i løbet af året.

Din kontaktlærers opgave er:
- at holde øje med, at DU trives.
- at tale med DIG om efterskolelivet.
- at holde kontakt til dine forældre. 

Du vil altid kunne tale med din kontaktlærer, hvis du har problemer eller spørgsmål. 

Kontorerne
Der er 3 kontorlokaler til ledelsen. Søren, som er skoledirektør, sidder på sit eget kontor, Trine og Anette, hhv. efterskole- og friskoleleder, sidder på det andet kontor, mens Benita og Jane sidder i det sidste kontor. Har du noget på hjerte, er du velkommen til at kigge forbi.

Kostpolitik
På Balle prioriterer vi at lave maden med udgangspunkt i sæsonens råvarer, og maden tilberedes med stor vægt på grøntsager. Derudover tilbydes du frugt i løbet af dagen.

Du får dagligt 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, der er udvalgt med variation, sundhed og overskud for øje.

Fastfood m.v. hører til udenfor skolens område, da vi ønsker du prioriterer de sunde alternativer vi tilbyder.

Lærer/elevrum. 
Her kan du også finde skolens computere samt printere, og det er her, hvor du kommer og siger "hej" (”tjekker ind”) efter weekender og ferier.
I forhallen ved siden af lærer/elevrummet finder du dit dueslag, hvor breve, undervisningsmaterialer og andet uddeles.
N.B. Pakker fra internethandel skal sendes til privat hjemadresse, da det kun er private pakker, man kan få sendt til kontoret på skolen.

Medicin
Tager du medicin eller har en sygdom, som skolen bør have kendskab til, skal du give din kontaktlærer besked. Din medicin kan opbevares på lærerværelset.


Mobiltelefon
Du må gerne medbringe din mobiltelefon, men den må kun benyttes på dit værelse. Hvis du overtræder denne regel, har du mistet retten til at have mobiltelefonen i en uge.

Måltiderne
Hovedmåltiderne på Balle er obligatoriske og fælles. Forfriskning og aftendrik er frivilligt.
Kl. 07.10 Morgenmad
Kl. 9.50 Forfriskning
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 15.20 Forfriskning
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 21.30 Aftendrik

Nøgle/chip
Din chip til værelset er dit ansvar. Hvis den bliver væk, koster det 200 kr. at få en ny.
Du skal hænge din chip på nøglebrættet i lærer/elevrummet, når du tager på ferie eller hjem på weekend.

Oprydning
Du skal rydde op efter dig selv, både efter undervisning, måltider og i fritiden.


Påklædning
Når vi er ude af huset, til idræts-, gymnastikstævner eller andre arrangementer, har vi vores Balledragt på, så man kan se, hvor vi kommer fra.

Derudover skal du selv sørge for påklædning og for at vaske. Vi hjælper dig gerne i gang.

Vi har et vaskehus med vaskemaskiner og tørretumbler. Ligeledes tørrestativ udendørs.

Rengøring
Områderengøring - du har en aften om ugen ansvaret for at gøre et område på skolen rent, fx et klasselokale.

Grønne områder - sammen med din kontaktgruppe har du ansvaret for at holde et udendørsområde rent.
Gangrengøring - du og din værelseskammerat indgår i en turnusordning med de andre elever på gangen.
Værelsesrengøring - du er medansvarlig for rengøringen. Det betyder, at du og din værelseskammerat hver morgen skal sørge for at:
- rede jeres senge
- tørre bordene af
- støvsuge gulvet
- tømme skraldespanden
- almindelig oprydning
- lufte ud

Om onsdagen skal I gøre ekstra grundigt rent på værelset, imens lærerne har lærermøde. 
Fredag mødes alle på deres respektive områder, så der kan være rent, når I går på weekend.
 
Skolevejledning
I årets løb tilbydes du samtaler med skolevejlederne.
Skolevejlederne hjælper med videreførelse af uddannelsesplanen, samt udarbejdelse af denne.  Ligeledes sørger skolevejlederne for tilmeldinger til ungdomsuddannelserne sidst i januar måned. Dette i et meget tæt samarbejde med dig som elev og dine forældre.

Fordybelsestimer
I løbet af ugen er der fordybelsestimer. Mandag og torsdag ligger disse timer i skemaet fra morgenstunden og tirsdag og onsdag umiddelbart efter aftensmaden.
I fordybelsestimerne skal man lave sine evt. lektier og få et overblik over den boglige del. Det er også i denne time, hvor man kan søge lektiehjælp hos lærerne samt sparre med sine venner på skolen.

Sygdom
Du skal melde dig syg, hvis du har det dårligt. Det skal ske på lærerværelset, hvor du noteres syg af morgenvagten. Bliver du syg senere på dagen, skal du henvende dig til den lærer, som du skal have i undervisningen.
Sygdom gælder hele dagen. Det betyder, at du skal blive på værelset indtil næste morgen.
Lærerne kigger ind til dig flere gange i løbet af dagen. Maden henter din værelseskammerat i forbindelse med måltiderne.
Husk at tjekke op på dine lektier, når du har været syg og i det hele taget, når du har været fraværende er det vigtigt du selv samler op på det forsømte.

Hvis du har brug for at komme til lægen, skal du benytte din egen læge. Ved akutte tilfælde er det muligt at benytte den lokale læge.
Hvis du skal på skadestuen, giver vi dine forældre besked.
Ved skader eller sygdom, hvor vi ringer 112, tager der en lærer med dig, og vi kontakter naturligvis dine forældre.

Weekender
Du er meget velkommen til at blive på skolen i weekenden.
Husk at tjekke kalenderen. BW er en bliveweekend, hvor du skal blive på skolen. Derudover findes der mange weekender, hvor du selv bestemmer, om du bliver på skolen eller tager hjem.
Ønsker du at være her i weekenden, skal du skrive dig på weekendlisten senest tirsdag kl. 12.00, så weekendvagten og køkkenpersonalet ved, hvor mange elever, der er på skolen hele weekenden.

I weekenden er der tid til at slappe af fra en hektisk hverdag. Der er tid til at hygge, lave anderledes aktiviteter og nyde dine kammeraters selskab.
Tager du hjem i weekenden, skal du være tilbage på skolen mellem kl. 19.00 og 21.30 søndag aften eller mandag ved forlænget weekend.  

 

 

Seneste nyhed

Vis alle ›
24 jan

Gymnastikopvisninger 2020

SÅ er opvisningsplanen for elevhold 2019-20 klar. Vi glæder os til at se jer rundt i ...Read More

Læs mere

Besøg vores webshop

Vidste du at vi har vores egen webshop?