Tak for skoleåret 2022-23

23. juni 2023

⭐️Vi takker for oplevelserne med elevholdet 22/23⭐️

Et skoleår går altid hurtigt, men vi synes det er gået meget hurtigt i år. Måske snød vejret os lidt, da sommeren lod vente på sig. Lige pludselig var det juni måned og sikke en afslutning på skoleåret med fantastisk vejr.
Vi står nu med vores elevhold og skal snart tage afsked med dem, det er aldrig sjovt, og det er selvfølgelig med lidt blandede følelser, at vi snart skal sende vores elever videre ud i den store verden.
Vi har en fornemmelse af, at de unge mennesker er godt parate til at komme videre og at de med et år på Balle har nået en masse indsigt omkring det boglige, deres linjer, men ikke mindst omkring deres egen dannelse.
Vi tror og håber på, at eleverne oplever året som et dannelsesår og tager alle de gode efterskoleværdier med videre ud i livet.
Udtroperioden har budt på hygge og praktiske gøremål. Eleverne har haft glidebane med masser af skum udenfor, de har gjort rent i stor stil, de har spist store is, de har dystet klassevis i konkurrencer, afsluttet på deres linjer og ugen sluttes af med en samlet lejr for alle i Vingsted, hvor der er massevis af aktiviteter og ikke mindst råhygge i stor stil.
Stemningen er i top, alle nyder det sidste af et rigtig dejligt efterskoleår.

Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer.

/Team Balle

Scroll to Top

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Hermed modtager De nyeste kursusprogram samt info om Balle Kursus & Læring