Pludselig stod jeg der: min første skoledag på Balle. Det var starten på et helt nyt kapitel i mit liv, som jeg med sikkerhed sent kommer til at glemme. Nu var der plads til at forme sin egen person, som ikke længere hørte til i folkeskolens bokse. En frisk start. For mig, for alle.
Balle har givet mig et utal oplevelser, som jeg nu, på den anden side af mit efterskoleår, ser tilbage på med et kæmpe smil på læben. Der blev afholdt vinter-OL, hvor vi malede dyr i ansigterne, Balle-døgn med konkurrencer og højt humør og oscaraften med fine kjoler og masser af krøller. Derudover har jeg været i Berlin med fodboldlinjen, på skitur i Østrig og lavet opvisninger sammen med alle de andre elever. Alle sammen oplevelser, som har været med til at danne mit efterskoleår, som er fyldt til randen med gode minder. Men det, der gør minderne gode, er ikke kun oplevelserne i sig selv. Det er de mennesker, jeg har fået lov til at dele dem med, som har gjort hver enkelt oplevelse mindeværdig for mig.
Når jeg tænker tilbage på skoleåret 19/20, er det generelt ikke de enkeltstående begivenheder, der fylder mest. Det er det store billede af små fællesskaber, der er blevet dannet på skolen. Det er sammenholdet og følelsen af at være en del af noget helt specielt. En del af et fællesskab. En del af Balle.
For nogle kan efterskole være en rigtig hård tid, for andre kan det være en rigtig fed tid, men for de fleste er det faktisk begge. Det kan nemlig være svært at blive sat i nye rammer. For dem, hvor det har været ekstra svært, har det også været ekstra vigtigt at have det gode fællesskab til at bære én igennem det. Det er netop en af de kvaliteter, Balle har vist mig.
I starten af året havde jeg svært ved at finde min plads – for hvem var jeg, og hvor passede jeg bedst ind? Det, at ingen kender dig, giver dig plads til at være lige præcis den, du gerne vil være. Det er bare ikke altid, man lige ved, hvem det er.
Jeg startede på Balle fuldstændig uvidende om, hvilken plads jeg ønskede at have, og hvilke fællesskaber, jeg ønskede at være en del af. Men i løbet af året har jeg lært rigtig meget om mig selv. Jeg har stået i situationer, hvor det hele bare var rigtig hårdt, men det er netop, når man kommer til at stå på egne ben, at man har muligheden for at finde ud af, hvem man er. Den personlige udvikling, jeg har været igennem på Balle, kan ikke sammenlignes med noget andet år i mit liv, og jeg står nu kun tilbage med en varm følelse af taknemmelighed.
Lige præcis mit elevhold fik dog et lidt specielt år, idet vi måtte pause vores ophold grundet Covid-19. Nedlukningen af samfundet resulterede i, at vi mistede hele to måneder, hvor vi levede på fjernundervisning. Men det var faktisk i løbet af de to måneder, vi var hjemme, at jeg fandt ud af, hvor meget jeg tørstede efter at komme tilbage, og jeg indså, hvor meget det vidunderlige sted betød -og stadig betyder- for mig.
Så hvad har jeg fået ud af at gå på Balle? Jeg har lært, at man selv kan være med til at afgøre, hvorvidt man vokser i de svære situationer, som livet kan byde på. Balle har vist mig, at hvis man kæmper hårdt nok for at opnå noget, så er det også muligt. Jeg har fået en helt anden tro på mig selv og på mine evner, og denne personlige udvikling gør på samme tid, at jeg føler mig rustet til alle de oplevelser, der ligger og venter på mig ude i fremtiden. Derudover har det givet mig en håndfuld venner for livet. Venner, som kender mig på en måde, ingen andre har mulighed for. Den slags venskaber får man ikke andre steder.
Efterskole starter med et valg. Mit valg faldt på Balle, og det er noget, jeg aldrig kommer til at fortryde.
/ Maja Dyg
Elevhold 2019-20
