Kost og trivsel

”På Balle støtter vi trivslen ved at tilbyde sund og næringsrig kost.”

Kost og trivlsel

På Balle støtter vi trivslen ved at tilbyde sund og næringsrig kost. Skolen har pr. 1. november 2019 fået det økologisk spisemærke bronze, hvilket betyder at 30-60 % af vores madproduktion er økologisk.

KOST OG TRIVSEL 
”På Balle støtter vi trivslen ved at tilbyde sund og næringsrig kost”

På Balle er vi vilde med sund og variereret mad. Mad som medvirker til at du kan holde dig frisk dagen lang og er klar til såvel idrætslige som boglige aktiviteter.

I Balles køkken har vi et stort fokus på bæredygtighed og reducering af madspild.

Vi benytter os af forskellige kornsorter, fedtfattige økologiske mælkeprodukter, kød og variationer af årstidens grøntsager og frugt.
Vi bager selv alt vores brød og det meste af vores mad bliver tilberedt fra bunden.

Vi har et stort fokus på at du får mad med god smag og kvalitet som dækker dit behov for energi og ernæring og er med til at holde dit blodsukker stabilt igennem hele dagen.
Du får dagligt 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, der er udvalgt med variation, sundhed og bæredygtighed for øje. (Samtidig med at vi gør alt for at følge de 10 kostråd fra Fødevarestyrelsen se link: www.altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/

Man må godt hygge ind i mellem, derfor serverer vi med god samvittighed kage eller andet sødt i løbet af ugen.

Vores dygtige faglærte køkkenpersonale laver en ugeplan, der er tilpasset elevernes træning og kropslige udvikling. Menuen kan du se på vores infoskærme som hænger rundt om på skolen.

Måltider på Balle:
Morgenmad: Forskellige morgenmadsprodukter, kaffe, te, ost, forskellige mælkeprodukter, økologisk minimælk og brød mv.

Middagsmad: Spændende og varierede varme retter med frisk salat, råkost eller tilberedte grøntsager.

Aftensmad: buffet med et stort udvalg af brød, pålæg, salat, m.m.

Tre mellemmåltider: kan bestå af frugt, boller, knækbrød eller andet.

Der serveres vand til alle måltider om aftenen dog også mælk

Når I skal ud af huset, vil du få mulighed for at smøre en madpakke. Den kan blandt andet bestå af rugbrød, fiberholdigt madpakketilbud som sandwich og lignende, samt grønt og frugt.

Eleverne er altid velkomne i køkkenet til en dialog omkring maden ligesom vi i køkkenet altid gerne modtager ønsker på spændende middagsretter. Når man har fødselsdag kan man komme forbi køkkenet og ønske en middagsret.

Der er mødepligt til de tre hovedmåltider, hvorimod de tre mellemmåltider er frivillige.

Elevens opgave:
Som elev på Balle deltager du køkkenpraktik ca. 1 uge i løbet af skoleåret, Her vil vores køkkenpersonale glæde sig til at lære dig om kost, ernæring og gode køkkenvaner. Sammen vil vi skabe gode madoplevelser i et hyggeligt og uformelt miljø.

VISIONEN FOR BALLES KØKKEN
Sund og velsmagende mad der skaber glæde

Sund mad med fokus på aktive unges blodsukker og behov for energi og ernæring.

Vi går ind for bæredygtighed

Vi vil indføre mere økologi så vi kan opnå det økologiske spisemærke

Vi vil reducere madspild

Køkkenet skal være et lærings og dannelsessted for eleverne

Maden skal følge årstiderne og indeholde både nye og mere traditionelle retter så smagshorisonten udvides

Vi følger Fødevarestyrelsens kostråd

Personale og elever skal være sammen om at skabe et hyggeligt måltidsfællesskab

Køkkenet skal være et sted hvor eleverne har lyst til at komme

Køkkenpersonalet deltager løbende i efteruddannelse så de er opdateret 

 

Scroll til toppen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Hermed modtager De nyeste kursusprogram samt info om Balle Kursus & Læring